Dronningensgade 97 7000 Fredericia

+45 75933380

Forside » Vaccination

Vaccination

Covid-19 Vaccination.

Sundhedsstyrelsen forventer, at der hen over efteråret og vinter vil ske en opblussen i epidemien med covid-19. Derfor anbefaler sundhedsstyrelsen vaccination af personer på 50 år og derover samt udvalgte risikogrupper.

Vi tilbyder vaccination i klinikken. Vaccinationen vil være med tidsbestilling, dette fordi vaccinen skal blandes og for at undgå spild.

Vaccinationsindsatsen vil foregå i grupper

15. September : Vaccination af +85-årige startes. kontakt sekretærerne for at få en tid.

15-29 september : Der vaccineres på plejehjem og borgere i eget hjem der af fysiske årsager ikke kan komme i klinikken.

1. oktober : vaccination af 50-84 årige samt øvrige grupper. Kontakt sekretær for tidsbestilling.

Ved bestilling af tid til covid-19 vaccination, anbefales det at du ringer efter kl 10. da der er mindre pres på telefonen.

OBS Der skal gå mindst 3 måneder siden dit sidste stik, før du kan få en booster vaccine

Hvis du tilbydes vaccination på baggrund af din alder, vil du modtage en invitation i e-Boks/mit.dk. Dette gælder vaccination mod covid-19, influenza og pneumokokker. For plejehjemsbeboere vil der være et særligt tilbud med lokal vaccination uden tidsbestilling.

Hvis du er i målgruppe for vaccination på baggrund af din sygdom/tilstand eller dit arbejde, modtager du ikke en invitation. Når programmet starter den 1. oktober, kan du i stedet enten:

  • Gå ind på vacciner.dk, hvor du udfylder et spørgeskema om dit helbred og arbejde, der guider dig til, hvilke vacciner du er i målgruppen for. Derefter udfylder du en tro-og loveerklæring, og så kan du bestille tid til vaccination.
  • Tale med din læge, som kan oprette et vaccinationsforløb på vacciner.dk til dig med de vacciner, du tilbydes. Herefter kan du selv bestille tid. I nogle tilfælde vil lægen kunne vaccinere dig med det samme.
  • Undersøge, om din arbejdsplads tilbyder vaccination, fordi du arbejder sundheds- eller plejepersonale eller inden for udvalgte dele af socialområdet. 

Spørgsmål vedrørende vaccination tryk her

 

 

Influenza Vaccination

Influenza er en virusinfektion, der kan ramme alle. Influenza er hyppigst i vintersæsonen. For nogle kan sygdommen være særligt alvorlig og udvikle sig livstruende. Fra 1. oktober 2022 kan du gratis blive vaccineret mod influenza, hvis du er fyldt 65 år, gravid i 2. eller 3. trimester, lever med en kronisk sygdom eller på anden vis er i særlig risiko.

I år anbefaler Sundhedsstyrelsen desuden, at sundheds- og plejepersonale og børn i alderen 2-6 år bliver vaccineret mod influenza.

Fra. 1 oktober 2022 :

Tilbyder vi influenza vaccination i klinikken uden tidsbestilling.

Man, tir, tors. : 8-12.00 og fra 12.30-14.30

Onsdag : 8-12.00 og fra 12.30 – 16.3o

Fredag : 8-12

Influenza vaccine Børn

OBS OBS OBS OBS OBS OBS 

Da vi nu kun kan bestille få vacciner af gangen, anbefaler vi at der kontakte os inden ankomst.

Vi tilbyder igen i år influenza vaccination til alle børn i alderen fra 2-6 år. Dette sker med en næsespray.


tryk her for at læse mere om influenza vaccination til børn.

Vi tilbyder også vaccination i hjemmet for de borgere der ikke har mulighed for at komme i klinikken, dette vil være på fastsatte dage, kræver tidsbestilling ved sekretær.

 Følgende borgere er omfattet af tilbuddet om gratis influenzavaccination hvert år fra den 1. oktober til 15. januar:

  • Alle personer, der er fyldt 65 år inden den 15. januar 2022
  • Personer, der lever med kroniske sygdomme som:
    – Kronisk lungesygdom
    – Hjerte- og karsygdomme (undtaget isoleret forhøjet blodtryk)
    – Diabetes 1 eller 2
    – Medfødt eller erhvervet immundefekt
    – Påvirket respiration på grund af nedsat muskelkraft
    – Kronisk lever- og nyresvigt
    – Andre kroniske sygdomme, hvor tilstanden ifølge lægens vurdering medfører, at influenza udgør en alvorlig sundhedsrisiko
  • Svært overvægtige med BMI >35
  • Førtidspensionister
  • Immunsupprimerede og deres husstandskontakter efter lægelig vurdering
  • Børn på 2 år til og med 6 år 
  • Gravide i 2. og 3. trimester
  • Sundheds- og plejepersonale med tæt kontakt til personer i særlig risiko for et alvorligt forløb med influenza, og studerende, elever, ufaglærte mv. der også har tæt kontakt til personer i særlig risiko for alvorligt forløb.
  • Børn og voksne med andre alvorlige sygdomme, hvor tilstanden ifølge lægens vurdering medfører, at influenza udgør en alvorlig sundhedsrisiko
  • Husstandskontakter til børn i øget risiko

Spørgsmål vedrørende influenza vaccination tryk her

Pneumokok vaccination

Pneumokokker er en gruppe bakterier, der i visse tilfælde kan give alvorlig sygdom. For at beskytte sårbare borgere er vaccination mod pneumokokker gratis for alle, der er fyldt 65 år, børn og voksne med visse kroniske sygdomme og andre borgere, som er i særlig risiko. Tilbuddet gælder til og med d. 31. december 2022.

Pneumokokvaccination er ikke sæssonbestemt, og du kan derfor bliver vaccineret når det passer dig. Fra 1. oktober og frem til 31. december tilbydes dette i klinikken uden tidsbestilling.

Vaccination af borgere i eget hjem, tilbydes til borgere der af fysiske årsager ikke kan komme i klinikken, dette tilbydes bestemte dage og bestilles via sekretær.

OBS. Vaccination mod pneumokokker vare op til 6 år, vigtigt er du vaccineret indenfor 6 år, så skal du ikke vaccineres, da du vil være dækket.

Følgende borgere er omfattet af tilbuddet om gratis vaccination:

  • Alle personer, der er fyldt 65 år.
  • Beboere på plejehjem, lejere i plejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om almene boliger m.v. eller lov om boliger for ældre og personer med handicap, lejere og beboere i friplejeboliger, der er omfattet af lov om friplejeboliger, og lejere i tilsvarende boligenheder.
  • Personer, som er fyldt 2 år, med:
    • manglende eller dysfunktion af milten
    • påvirket respiration på grund af nedsat muskelkraft
    • medfødt eller erhvervet immundefekt
    • liquorlækage
    • tidligere invasiv pneumokoksygdom
    • Cochlear implantation
    • udført stamcelletransplantation
    • udført organtransplantation
    • diabetes mellitus
    • kronisk hjertesygdom
    • kronisk lungesygdom
    • kronisk nyresygdom
    • kronisk leversygdom
  • Personer under 18 år med:
    • cyanotiske hjertesygdomme
    • hjerteinsufficiens
    • palliativ operation for hjertesygdom
    • hæmodynamisk betydende residua efter hjerteoperation
    • kronisk lungelidelse (f.eks. cystisk fibrose)
    • hypodynamisk respirationsinsufficiens
    • nefrotisk syndrom
    • immundefekter, eksklusiv agammaglobulinæmi og SCID
  • Personer med andre alvorlige sygdomme, hvor vedkommende ifølge lægens vurdering er i særlig høj risiko for invasiv pneumokoksygdom
  • Svejsere

Spørgsmål vedrørende pneumokokvaccination tryk her

 

 

Rejsevaccination:

Lægehuset tilbyder ikke rådgivning omkring rejsevaccinationer. Skal du ud og rejse, henviser vi til hjemmesiden www.sikker-vaccination.dk