Celleskrab
I Danmark får cirka 375 kvinder hvert år konstateret livmoderhalskræft, men antallet af tilfælde er heldigvis faldende. Det skyldes, at der i dag findes flere former for forebyggende behandling af sygdommen. En af dem er celleskrabet. Det kaldes også for en SMEAR-test eller en celleprøve.
Denne prøve tilbydes til alle kvinder mellem 23 og 64 år. Kvinder mellem 23 og 49 år bliver tilbudt undersøgelsen hvert tredje år, mens kvinder mellem 50 og 65 år tilbydes undersøgelsen hvert femte år.
Celleskrabet kan være med til at forebygge livmoderhalskræft, fordi de celleforandringer, der forårsager sygdommen, som regel vil blive opdaget, inden de når at udvikle sig til kræft.
Hvis du lige er fyldt 23 år, vil du modtage et brev i din postkasse eller i din digitale postkasse med et tilbud om et celleskrab. Derefter skal du blot ringe til din praktiserende læge eller gynækolog og bestille en tid til undersøgelsen.
Det sker ind imellem, at man ikke modtager brevet med tilbuddet i forbindelse med sin 23-års fødselsdag. I det tilfælde kan du stadig godt ringe til os og bestille en tid til undersøgelsen. Tiden kan også bookes online
Hvis du er gravid, og det er tid til din undersøgelse, skal du udsætte prøven til otte uger efter fødslen.
Efter prøven er taget, vil du modtage svar pr. e-mail. Har du efter 3 uger ikke modtaget et svar, skal du kontakte os.
Svar på prøven
Undersøgelse af en celleprøve kan give forskellige svar:
Normale celler
I cirka 90 af 100 tilfælde viser prøven, at cellerne fra livmoderhalsen er helt normale. Der anbefales fortsat celleprøve hvert 3. eller 5. år afhængig af alderen, og hvad tidligere prøver har vist. Hvis der er tale om opfølgning på tidligere celleforandringer, kan det altså være nødvendigt med en kontrol før.
HPV negativ
Prøven er blevet undersøgt for forekomsten af HPV, som ikke er fundet. Der anbefales fortsat at få taget prøve hvert 3.-5. år.
Uegnet prøve
Nogle kvinder får det svar, at celleprøven ikke er god nok. Det kan betyde, at der ikke er celler nok i selve prøven, eller at det af anden årsag ikke er muligt at vurdere, om prøven viser tegn på sygdom. Prøven skal derfor tages om igen.
Det er blandt andet svært at vurdere en prøve, der indeholder blod. Derfor skal undersøgelsen foregå, når kvinden ikke har menstruation. Ældre kvinder har ofte tynde slimhinder, derfor kan det være svært at få taget en brugbar prøve fra livmoderhalsen.
Atypiske celler
ASC-US: Atypiske pladeepitel celler af ukendt betydning.
ASC-H: Atypiske pladeepitelceller – HSIL mistænkes (se nedenfor)
Er svaret ét af ovenstående, kan det i nogle situationer være relevant at undersøge livmoderhalsen nærmere med en særlig kikkert og vævsprøver (se nedenfor) hos en gynækolog. Dette er især tilfældet, hvis man i prøven har fundet én af de HPV typer, der kan give livmoderhalskræft (høj-risiko HPV).
Der findes dog flere typer unormale celler. Det er celler med et usædvanligt udseende, og disse forandringer kan også skyldes en betændelse, der skyldes virus, svamp, bakterier eller andre mikroorganismer. Disse betændelsestilstande kan normalt blive behandlet med medicin.
Celleforandringer
Forstadier til livmoderhalskræft kaldes også celleforandringer. Her kan svaret være:
- LSIL (Low grade Squamous Intraepithelial Lesions): let grad af celleforandringer
- HSIL (High grade Squamous Intraepithelial Lesions): svær grad af celleforandringer
- CIS (Carcinoma in situ): udtalte celleforandringer, der dog ikke vokser i de dybere lag – og dermed ikke er kræft
Her er der tale om forstadier, der har større risiko for at udvikle sig til kræft, men i gennemsnit vil halvdelen forsvinde af sig selv uden behandling. Først når celleforandringer spreder sig til de dybere dele af livmoderhalsen, taler man om livmoderhalskræft.
Af de celleforandringer, der ikke forsvinder, vil de færreste udvikle sig til livmoderhalskræft. Man kan ikke på forhånd vide, hvilke celleforandringer der vil udvikle sig. Derfor skal alle celleforandringer enten kontrolleres eller undersøges nærmere – afhængig af graden af celleforandringer.